[Home]  [Sidste Nyt]  [Resultater & stilling]  [Partier]  [Billeder]  [Holdopstillinger]  [Links
:

08.09.02: Slutstillingen: 1. Sverige, 2. Norge, 3. Danmark 1 og 4. Danmark 2. Se resultatsiden for enkeltresultater og tabel.

08.09.02: Så er tidnøden overstået, og der er stor spænding om hvem, der vinder NM2002. Norge fører 3½-1½ over Danmark 2, mens Sverige fører 4-3 over Danmark 1.

07.09.02: Så er en meget spændende 2. runde slut. Enkeltresultater og partier er nu opdateret her på hjemmesiden. Højst overraskende kunne Danmark 2 spille lige op med de svenske favoritter, og Norges sejr over Danmark 1 var også uventet. Der venter en usædvanlig nervepirrende afslutning i morgen søndag. Runden starter kl. 9.00 og tilskuere er meget velkomne. 

Her på siden vil den første rapport ligge klar kort efter den første tidskontrol, dvs. ca. kl. 13.30.

07.09.02: Tidnøden er nu (kl. 13.15) overstået og Norge fører 5-4 over Danmark 1, mens Danmark 2 fører 2½ -1½ over Sverige. De endelige resultater vil kunne findes her ca. kl. 16.30.

07.09.02: Efter fællesspisning og lodtrækning, der blev forestået af rådmand Torben Brandi, kunne NM 2002 sættes i gang præcis klokken 17. Første runde bød på en rigtig god gang kampskak. Kun 5 partier ud af 20 blev remis, og der var ingen hurtige remiser imellem. Det sidste parti sluttede kl. 23.55. Sverige slog Norge med 5½ - 4½, mens Danmark 1 vandt 7 - 3 over Danmark 2. Partierne kan hentes fra Parti-siden. Det tegner til at blive et meget jævnbyrdigt Nordisk Mesterskab. Den største overraskelse er vel, at Danmark 2 kun tabte med 3 - 7.

06.09.02: Så er alle ankommet til Hotel Mercur og 1. runde er i fuld gang. Der er lagt billeder ud fra første  runde. Resultaterne fra 1. runde vil kunne læses her ca. kl. 24.

03.09.02: De norske og danske spilleres ratingtal er nu blevet opdateret, og det var mest op!
.
Fodboldlandskampen mellem Norge og Danmark vises i sin helhed efter receptionen lørdag.
.

01.09.02:  Danmarks førstebræt, Davor Palo, møder op til det Nordiske Mesterskab med endnu et flot resultat i bagagen.

Efter at Davor opnåde titlen som International Mester på kun tre turneringer i løbet af sommeren, er han netop blevet nr.  3 i 17. Schwarzacher Open med scoren 6½/9. Davor spillede i de to sidste runder remis mod stærke GM'ere, og undgik tab i hele turneringen.

Davor er også udtaget til det danske OL-hold, der skal i ilden til oktober i Bled, Slovenien.

IM Davor Palo

30.08.02: Så er Sveriges holdopstilling også på plads. Se Holdopstillinger.

29.08.02: Norges holdopstilling fastlagt. Se Holdopstillinger.

28.08.02: Forårsaget af at Danmark stiller med 2 hold, og at der skal tages højde for FAIRPLAY, kommer lodtrækningen til at foregå på flg. måde :

De 2 danske hold skal spille imod hinanden i første runde. Hvorved Norge og Sverige selvfølgelig skal spille imod hinanden.

Det betyder at når der trækkes lod, er der flg. muligheder :

1) Trækkes Danmark 1 først, vil Danmark 2 få placering nr. 4 ( og omvendt ),
herefter trækkes der lod mellem Norge og Sverige om placeringerne nr. 2 og 3.

2) Trækkes Norge først, vil Sverige få placering nr. 4 ( og omvendt ),
herefter trækkes der lod mellem de 2 danske hold om placeringerne nr. 2 og 3.

Med venlig hilsen
DSU
Lars Haugaard Steffensen

25.08.02: Programmet på forsiden ligger nu endelig fast, 2. runde bliver således ikke flyttet.

19.08.02: Finland har desværre meldt afbud, hvorfor Danmark stiller med 2 hold.

Sveriges holdopstilling ændres muligvis inden turneringen starter, da der er usikkerhed om et par spillere.

Spilletidspunktet lørdag rykkes måske en time, så 2. runde først starter kl. 10. Mere herom senere.

Yderligere oplysninger kontakt: Lars Haugaard Steffensen
.

 

Webmaster
Senest opdateret d. 8. september 2002.
.